fredag den 31. august 2012

Stora Trädgårdsfesten på Sofiero

Sidste weekend åbnede Sofiero Slot dørene til Stora Trädgårdsfesten.
Det var mit første besøg til festen og andet på Sofiero. En herlig udstilling, der bød på
masser af inspiration. Sjove detaljer, overraskende farvesammensætninger og smukke planter.
Jeg har foreviget nogle af de fineste ting, så tag med på en tur...
 
 
FINURLIG INSPIRATION




 
 

FINE HEGN
 

 
 

BIERNE OG DERES DRONNING
 
 
 
 
FANTASTISKE BEPLANTNINGER
 





 
 
HYGGELIG STEMNING
 
 

 

 
 
 
FORUNDERLIGE PLANTER
 
 

 
 

ENDNU ENGANG EN GODT PAKKET BIL
 
 
 
DEN GODE SLUTNING
 
 
 
Turen sluttede i Mölle hvor min mand og jeg spiste og overnattede på det mest vidunderlige lille badehotel. Egentligt havde vi bestilt værelse et andet og billigere sted, men de havde overbooket og opgraderede os derfor til Hotel Provence, hvor vi endte i en suite, hallo hvor heldig har man lov at være!? Fantastisk stemning og ikke mindst fantastisk mad - det kan varmt anbefales.
Vi kommer ihvertfald helt sikkert igen.
 
Turen var min fødselsdagsgave fra min søde mand og den bedste del af gaven var, at han havde lovet at tage JA-hatten på HELE dagen! Indrømmet, det er meget forlangt når man tager med mig på have udstilling, men hatten holdt! Den strammede kun lidt da jeg forslog friluftsmiddag i regnvejr på Kullen, så vi endte heldigvis på hotellets skønne restaurant, Bistro Levain. 
 

http://hotelprovence.se/

 
 
 
 

mandag den 27. august 2012

Nye væsner, opstillinger og planter i haven

Haven har fået en del nye beboere den seneste tid. I sidste uge fik jeg ny bestyrelse i haven, for sådan en skal en have da ha'. Denne har jeg selv lavet i drivtømmer, så slipper man for bøvlet med gyldne håndtryk og hvad bestyrelsesmedlemmer ellers kan finde på at kræve. Klik lige på dem og se dem i en størrer størrelse...


 


Af det tiloversblevne drivtømmer og nogle gamle stykker keramik dukkede også en lille haveengel op som har fået plads på en bambus pind. Vingerne bær' ikke rigtigt endnu...

 
Men de bedste nye væsner er pindsvineungerne. For tredie år yngler et pindsvin under hovedtrappen. To af ungerne kiggede frem i lørdags, spændende hvor mange der er i alt. De bliver forkælet med kattemad og rå æg. Det er noget så hyggeligt!
 
 
Indkøbsturen til Netto, bød på små krukker og buddha hoveder til den rørende sum af 4 kr. stk så jeg fyldte kurven. Så fik jeg også en passende lejlighed til at rydde lidt op i nogle af havens små opstillinger og mine keramik spirer fik potter at stå i...
 



 
Granit kantstenen er kommet på plads under min dejlige trærod. Der måtte jeg lige få fat på manden, for sådan en sten vejer 100 kg men ved fælles hjælp gik det.

 
Weekenden bød også på en tur til Stora Trädgårdsfesten på Sofiero, det kommer der et eksklusivt blog indlæg om senere. Masser af skønne oplevelser og planter, så der kom også liiiige et par planter med i bilen og nu står de altså i haven. Et par forskellige Høstanemoner, en Phlox, en Skyggelilje og en Gul Lærkespore.
 



 
 
Jeg fik også købt lidt forskellige vintergrønne bregner til min skovhave. Dem nåede jeg ikke at få i jorden i dag, så jeg håber på tørvejr i morgen, så de kan blive gravet ned.
 
 
Et par "gamle" blomster sprang også ud i weekenden - min hvide Hibiscus og min elskede hvide Snerle (ja, jeg ved godt mange HADER den - men jeg synes den er SÅ fin). Sommerfuglebusken, Black Knight lokker stadig sommerfugle til, her et billede med min yndlings sommerfugl Dagpåfugleøje.
 


 
Weekenden bød også på min første blogkaffe hos Signes Vals, super hyggeligt arrangement i Signes fine kolonihave med dejlige havenørder. Sjovt at møde mennesker, man ellers kun kender virtuelt. Det virker som et ret skønt selskab, jeg her er ved at bevæge mig ind i :o) 
 
 
 

fredag den 24. august 2012

Skønheds tip til weekenden

Et must til sensommerens havefester! Min søde yngste datter viser her seneste beautytrend fra naturen - de ægte klokkevipper! Klokkevippen er både allergivenlig og økologisk - eneste minus er at den er meget sæsonbestemt! God weekend :o)






mandag den 20. august 2012

Desværre hr. det er IKKE en bod!

Sådan lød svaret til en mand, der interesseret kiggede på min venindes og mine køb på Garden Living Fair i Hillerød i weekenden. Indrømmet - vores samlede indkøb lignede en velasorteret bod! Men vi måtte desværre skuffe vores "kunde", for der var ikke noget vi havde lyst til at sælge. Der var dog flere ting vi gerne ville have haft med hjem, men bilens baggagerum og vores økonomier satte en naturlig begrænsning ...og det var nok meget godt!

En super hyggelig udstilling med mange fine ting til haven og ikke mindst planter til rigtigt gode lave priser. Men nøj hvor var der varmt, godt Hansen Is var tilstede! Kom med på en lille tur, hvis ikke du var der selv eller bare har lyst til at se det med andre øjne...

Vores beskedne indkøb



Læg mærke til de fine lygter på bambuspindene, den idé skal kopieres i min have!

Skønne gamle zink kasser i mængder

Yndige balinesiske parasoller

Forunderlige spirer
Denne smukke clematis endte i min venindes drivhus

XXXL georginen i fesengul endte hos os begge

Surkløver med spiselige blade og blomster bor nu i min køkkenhave

Tagetes med spiselige blomster er også flyttet i køkkenhaven
Fin rosa tulipanblomstrende pelargonie bor nu i pavillionen

Egentlig ikke lige min favorit farve, men se lige bladene på næste billede...

...intet mindre end fantastiske, med den fine hvide outline. Så den kom med hjem!
Tulipan pelargonien "Patricia Andrea" kom også med hjem.
Kamferduftende geranie til min samling.

Fjollet pompombladet duftgeranie manglede også i samlingen.




Smukke husløg til spotpris kom også med hjem
Små fine beton "sandkager" til at pjatte med i haven.

Udstillingens fineste blomst - min veninde Tine :o)

Heldigvis var der også kaffe/kage boder!

Sæderne blev lagt ned og den lille bil blev pakket til bristepunktet.